Camping 2009

 

Horsens

 

Thy 

   

 

 

Billedgallerier

 
Horsens
 
Thy
 

Horsens

  Fredag d. 12/06

Så oprandt dagen for sæsonstart 2009 – pløkker og fortelt var pakket i vognen og jeg havde reserveret plads hos Husodde Camping via nettet og samtidig betalt for 3 dage. Så langt så godt - men det regnede og ikke nok med det – det gjorde det også dagen før – ikke bare let men det stod ned i stænger – visse steder i landet var der faldet 80 mm over 2 dage – lysten til at køre til Horsens og stille op på en oversvømmet og mudret plads var ikke særlig stor – men man’ havde jo betalt for 3 dage så . . jeg skrev en mail for at få opklaret hvordan det stod til og – eller – om man kunne ha’ det indbetalte til gode til en anden gang – det’, kunne man ikke - men pladsen havde ikke vandproblemer, så efter en hurtig beslutning blev resten pakket og af sted jeg for . . . ingen problemer med at finde Horsens og heller ikke pladsen selvom kortet i GPS’en ikke er det nyeste – fik stillet op – stadig i regnvejr – og kunne konstatere at manden havde ret – pladsen havde godt dræn – klokken var efterhånden blevet henad’ 1830 så jeg fiksede noget mad – fik den bærbare tilsluttet til den digitale Tv-antenne og hyggede mig noget så grusomt – næste dag sku’ oprinde med godt vejr så den stod på lyse udsigter og øl-honning marineret spareribs – det er noet’ for mannfolk’ og et’ det bare pjat.

 

Lørdag d. 13/06

Udsigten holdt – fint vejr, men det blæste en kvart kylling! ! – det’ blev det for resten ved med de 4 dage jeg lå her – efter et hurtigt toilet besøg var jeg klar til morgenmad, jeg havde med så ingen problemer her – klog af skade har jeg altid aftensmad og morgen ditto til første dag. Planen for dagen var først en tur ind gennem Horsens og derefter en tur langs med fjorden på den Sydlige side – der går desværre ikke en vej langs med men man må ta’ de småveje som der er en del af - forbi Boller, Bisholt, Glud og andre småbyer. Fortsatte ud til Snaptun hvorfra man ka’ komme med en færge til Hjarnø – men der er ikke mange afgange og først på øen må man opholde sig der i 4 timer eller der omkring – blæsten taget i betragtning sprang jeg over. Jeg led af vandmangel og fulgte derfor nogle skilte som – faktisk en del – som lovede en Super-Brugs for enden. Det holdt stik – men det var den mest besynderlige som jeg nogensinde har set – det var en stor bue hal, altså med fri udsigt til tag og buerne – har måske tidligere været brugt til grovvareforretning til opbevaring af korn og kunstgødning – hvem ved. Men jeg fik mit vand og fik ved samme lejlighed købt nye kartofler, jordbær og ærter som blev solgt fra boder udenfor – her’ var der også ølsmagning, måske fra et lokalt bryggeri – det var fristende men jeg sprang over. På vej hjem gennem Horsens fik jeg øje på et Bilka skilt og da jeg havde glemt et skærebræt slog jeg et smut forbi og fik rettet op på det manglende – købte en halv kylling – altså en fersk – persille og en færdig salatblanding så den står på grydestegt kylling med nye kartofler og skilt sovs - jordbær til dessert - så skie’ mæ Polen!

 

Søndag d. 14/06

Vågnede kl 0830 til blæsende men fint vejr – så efter den morgenlige syssel havde jeg planer om at køre til Juelsminde – min gamle og for længst afdøde mor havde tit fortalt om hvor dejligt der var i Juelsminde og omegn, jeg ka’ desværre ikke huske i hvilken sammenhæng hun har været der – men der måtte være noget om snakken når der uden for Sønderjylland var noget som var et besøg vær – og jo’, der er dejligt – man nærmer sig byen fra højden og har en dejlig udsigt over den omliggende egn og helt ud til kysten – altså hvis man kommer på vej 23 – Vejlevej – hvilket jeg gjorde efter en mindre kontrovers med min GPS – den ville ha’ mig sydpå og ned til Vejle hvilket jeg ikke syns’ ku passe – så jeg drejede fra og kørte frihånd – hvilket bragte mig gennem et stort skovområde – Bjerre Skov – pragtfuld skov med masser af veje og stier – nå men frem kom jeg – man ka’ køre hele vejen gennem midtbyen som er anlagt som et 40kmt område med beplantning og chikaner og ender nede på havnen – der som forventet domineres af lystbåde, der lå et enkelt fiskerfartøj og der var også noget fiskeindustri men det hele bar tydelig præg af ’’ lyst ’’ – så efter en lille fotoseance fortsatte jeg ind i byen igen og kom forbi kirken – den var lidt speciel lignede nærmest en lille domkirke – så frem med Canonen og endnu et par skud i kassen inden den vidre færd nord ud af byen langs kysten og zig-zaggede hjem til pladsen og hjemlig hygge i emhættens skær – ups! det løver’ af med mig – godt jeg er på rekreation!.

 

Mandag d. 15/06

Det blev faktisk en rigtig dejlig dag med høj himmel og højt forbrug af drikkevand – Jeg har aldrig været i Odder og kørte derfor en tur dertil af nogle omveje som førte mig forbi Sounderup – et dejligt område gennem skove og ned til fjorden – her findes cykelstier og vandreruter an’mass så mountainbiken ville ha’ været på sin plads – nede fra stranden ka’ man se over til Alrø en lille ø beliggende i fjorden – den er landfast via en dæmning fra byen Pottelåg – øen er hurtigt overset – men på den yderste pynt strækker der sig en mole ud i vandet – faktisk en ganske lang mole – udfra et skilt på stedet kunne jeg forstå at man i sommerperioden ku’ komme med en lille færge herfra til endnu en bette ø ved navn Langøerne – jeg tror det er et fuglereservat. Sult og tørst plagede mig så jeg satte kurs mod Odder her burde man da kunne få en bid mad – efter en tur i Føtex som indebragte noget røget ørred med salat fortsatte jeg vidre ud til Kattegat – ud til Saksild strand, hvor det indkøbte blev fortæret ved et bord som stod lige ned til stranden – jeg havde selv en stol med – så efter en lille lur i skyggen kørte jeg atter syd på og hjem til pladsen – krydsede igen Odder som ligner en hyggelig by, men trafikken der er ikke sjov – var ved at klippen en ældre dame i en ligeså gammel Skoda – reflexerne fejler heldigvis ikke noget endnu. Dagen sluttede på pladsen med en gang grydestegt lammecuvette med grønne bønner og en sidste gåtur langs fjorden, i morgen vender jeg atter snuden nordpå – ude godt ! men hjemme er heller ikke værst.

 

 

 

Thisted

Til Top

Torsdag d. 06/09

Havde min sidste vagt søndag og var klar til at køre torsdag – fik pakket vognen stille og roligt, det eneste jeg manglede var at fylde køleskabet og min lille 10l køle/fryse taske – så efter en let frokost forlod jeg Majgårdsvej - men kom ikke længere end 300 m da jeg opdagede at jeg havde glemt fototasken samt den bærbare – tilbage i rask trav og jeg var klar igen. Det er en dejlig fornemmelse at kunne køre hvorhen man vil – huset ruller stille og roligt bagved – men hvad var nu det for en lyd – rullede sidevinduet ned , det var lige som om noget blafrede med høj frekvens – det var en pynteliste som sidder på skinnen til forteltet – så en kilometer senere ind på den første rasteplads og se at få det rettet – det lykkedes så nogenlunde, jeg hørte ikke mere til den. OK OK det måtte så være turens problem som hermed var løst. Resten af turen til Hanstholm Camping forløb uden problemer – ankommet gik jeg en tur på pladsen for at se om der sku’ være en plads til mig med ’’ havudsigt og egen vand og afløb til 200 kr om dagen – der var godt nok pladser hvor det omtalte burde forefindes, men det hele virkede så rodet og bar tydelig præg af mangel på vedligehold – den unge pige i receptionen ku’ ikke forstå at der ikke var en plads til mig – jeg takkede for kigget og kørte mod Thisted – pladsen sku’ ligge lige ned til Limfjorden hvilket holdt stik – rigtig pæn plads med klippet græs og hække – fandt hurtig en plads med pæn udsigt over fjorden og fik stillet op – puha det var en varm omgang, men efter en tur i skyggen med en kold pilsner og herefter et koldt bad var jeg næsten menneske igen.

 

Fredad d. 07/09

Efter morgenmad besluttede jeg mig for at køre en tur til Hanstholm bunkermuseum – pagtfuld vejr – det måtte lige være sagen at gå rundt og se på tysker efterladenskaber – man bliver’ hilst velkommen af en gammel skibskanon størrelse Bismark - det var fundamentet og bunkeranlæget til denne som var omdannet til museum – alt sammen pænt og meget sjovt at se hvordan mandskabet boede og hvad de lavede – det var godt nok nogle voksne kugler og ditto krudtladninger som blev puttet i dyret inden den var klar til skud – efter en is og en kop kaffe, fortsatte jeg mod Vilsundbroen og krydsede over til Mors – jeg ka’ godt li’ at krydse broer – fik øje på et skilt ’’ Hanklit ’’ thja hvorfor ikke – så en tur omkring klitten og nogle flere fotos i kassen – hjemme igen, fik loadet billeder fra Canonen ind i laptoppen og fik set resultatet igennem – ik’ så ring’ endda. Det var efterhånden begyndt at gå mig på ingen internet at ha’ – pladsen har hotspot, men den rækker ikke ud til min plads – så jeg må undvære – det ka’ gi’ stress den slags.

 

Lørdag d. 08/09

Efter morgenrutinen begav jeg mig med laptoppen op til receptionen for at købe nettid og så hen i TV-stuen for at checke vejr og vind – der var regn og torden i sigte – livet er let når man ka’ se hvad man laver, havde glemt briller og måtte tilbage – det hjalp, men jeg ku’ ikke finde noget om hotspot og nettid på siden – men fandt et link til landets TDC-butikker – der var en på Vestergade i Thisted og jeg kunne nå derhen inden lukketid – så adressen ind i GPS’n og af sted – så nu er jeg den lykkelige ejer af mobilt bredbånd – ikke det hurtigste og nok heller ikke det billigste – men det er godt at være online igen. Min nye status gav’ mig mulighed for at checke en auktion jeg fulgte på e-Bay som sluttede 1930 – jeg sad klar – og er nu 530 EUR lettere og den glade ejer af et Canon EF 17-40mm/ f4 L- en besparelse på ca. 1600 kr. -

 

Søndag d. 09/09

Var en tur i Thisted campinudstyr for om muligt at få en stump gummiledning men de havde ingen i metermål, jeg har nu styr på hvordan det forskellige udstyr ska' placeres i forteltet og havde lidt eludstyr med, bla. en forlænger med en trestikdåse som jeg sku' gøre færdig - men manglede som sagt en stump ledning  - kørte en tur til Vesterhavet – til Klitmøller- men det blev et hurtigt kig, mage til ucharmerende lille turistflække ska’ man da lede længe efter – returnerede igen over Vilsund og ku’ ikke la’ være med lige at køre over broen og en lille tur rundt på Mors – dagens høst : to store buketter persille til en femmer stykket , det dur – ikke at jeg ka’ bruge så meget persille her og nu men jeg laver mindre buketter og fryser – jeg har fryser med. Dagen endte med lidt godt at spise og en film.

 

Mandag d. 10/09

Dagen før var min mus’ stået af det eneste som virkede, var scrollhjulet og det er ikke til at leve med – så efter morgenmaden tog jeg ind til byen og fik anskaffet mig en ny samt tanket bilen – tak det blev lige 1000 kr, det er dyrt at holde ferie hjemme. Med tanken fuld igen af sted til Vorupør – udtales ’’ hapoør ’’ her skulle der ligge et Nordsø museum, jeg fandt det ikke og tror jeg har forvekslet det med ’’ Nordsøen ’’ som ligger i Hirtshals, der tar’ jeg op i morgen – fortsatte sydpå, ville til Thyborøn men havde glemt den lille færgetur fra Agger – så vel over dæmningen og ankommet til færgelejet kunne jeg konstatere at jeg ikke kom med den første og tålmod er ikke en af mine dyder – hvis nogen overhovedet – så jeg kørte nordpå igen – halvvejs over dæmningen fik jeg øje på et skilt ved en lille vej, noget med at kørsel med campingvogn ikke var tilladt det var faktisk lidt kryptisk men vejen så OK ud så jeg vovede forsøget – det blev lidt af en positiv overraskelse – rigtig delig natur med græssende kvæg på engene og – og oppe på klitten fik jeg øje på noget som lignede en lille havn der går to moler ud med en afstand på ca. 300 m. imellem og det er rigtig svære moler lavet af store støbte cementsten – jeg tor ikke det er tysker efterladenskaber men af meget nyere dato - de to oplysnings skilte på stedet fortalte noget om Agger tange – og det lignede ikke militær anlæg, men det er et kig værd. Retur igen til pladsen, det gode byen er at alle veje fører til Thisted såen’ cirka – hjemme igen ku’ jeg konstatere at jeg havde fået naboer – de klaphatter har lagt sig lige ved siden af mig selv om der er masser – masser – af andre pladser i mit indelukke og 4x4’eren ska’ selvfølgelig holde foran så den spolerer min udsigt – ’’gid hans røv må klø og hans arme være for korte ’’

 

Tirsdag d. 11/09

Der desværre ikke noget at fortælle - mit højre knæ gør knuder, jeg tro jeg har fået en fibersprængning fra lige over knæskallen og op i låret – det gør hunde ondt og jeg ka’ ikke komme op i sengen, den har næsten alkove egenskaber så jeg har sovet i min relax-stol – jeg sidder og læser i samme stol og prøver på at bruge benet så lidt som muligt – men det er træls.

  

Onsdag d. 12/09

Den er stadig gal med knæet – har igen sovet i stolen – håber jeg ka’ køre i morgen – jeg har lavet en aftale med campingfatter’s fætter om at hjælpe mig med at pakke ned og få spændt for – så jeg håber på det bedste – det lykkes mig her til morgen at komme op i sengen – men jeg ka’ ikke holde ud at ligge i den ! pga. det s…. knæ – så jeg ka’ se frem til endnu en nat i stolen. Jeg er rendt tør for mad - aftensmaden bliver’ nok en omgang fra ’’ fatters ’’ grill med mindre jeg ka’ klare at gå de 250 m. op til SuperBedst og tilbage – men jeg tror nok det er bedst ikke at belaste knæet. Øv! – udsigen til en omgang grilmad ka’ få min fantasi til at blomstre – hvad var der tilbage ? – 4 kartofler en halv baguette et mini romainesalat samt olie eddike og hvidløg – kartoflerne blev kogt næste møre herefter halveret og stegt på skærefladen sammen med lidt herbes de provense – noget af brødet blev til terninger stegt sprøde hvorefter de blev vendt i salaten sammen med vinaegren' – det var tivertfald bedre end pølsemix med fritter.

 

Torsdag d. 13/09

Knæet har det bedre, men langt fra godt - efter morgenmaden - jeg havde lige et stykke rugbrød og et sykke ost - slugte jeg et par smertestillende tabletter, og begyndte stille og roligt at pakke sammen - det gik faktisk nogenlunde, jeg har altid en tang til pløkkerne - de ka' sidde stramt - men ned på knæ for at finde spindeltabben til styttebenene ku' jeg ikke komme - løste problemet ved at ligge et toiletspejl ned på jorden og kunne på denne måde få sat håndtaget på - så manglede jeg faktisk bare at få spændt for - en venlig nabo som også var ved at pakke sammen hjalp mig - og jeg var klar til at køre - det vil sige så nogenlunde - det var ikke sjovt at flytte foden fra speeder til bremse, men det gik - turen hjem i godt vejr forløb uden uheld - nogen må holde hånden over mig eller heldet har tilsmilet mig endnu engang.


 

Det blev en lidt kort camping ferie - hjemme igen begyndte benet efter et par dage igen at gøre nykker - jeg gik nogle små ture og lavede lidt øvelser - men jeg var ikke tilfreds med resultatet, så det blev ikke til mere - de sidst 14 dage foregik hjemme og var ikke den store oplevelse - jeg prøver igen til næste år. - - - - tror jeg nok.

Til Top